Arvelighed

Indenfor genforskningen er der sket en rivende udvikling, der dels har bevirket at vi fået til sammensætningen af menneskets arvemasse, dels gør det muligt at få en større forståelse af hvordan generne fungerer, og hvilke gener der giver sygdomme. Ved hjælp af gen-testning er det blevet muligt at stille sikrere diagnoser, men den nye viden åbner også for muligheden for behandling af ofte alvorlige sygdomme. Med hensyn til Tuberøs Sclerose (TS) har man f.eks. først i 1997 fundet det sidste af de 2 forskellige gener som hver især kan medføre syndromet.

Videre forskning i disse geners betydning og dermed mulige konsekvenser for behandling og genetisk rådgivning til de berørte patienter og familier ligger nu foran os i de kommende år. Det er nu, som noget nyt i Danmark, muligt at få foretaget en analyse af de 2 gener, man i dag ved medfører tuberøs sclerose med henblik på at få påvist den ændring af genet der giver TS (se vedlagte brev fra henholdsvis Kennedy Instituttet og Rigshospitalet i København).

Kort introduktion til kromosomer og de genetiske arveregler

Kort fortalt er kroppen opbygget af celler, der indeholder en kerne hvori kromosomerne, der bærer arveanlæggene, findes. Hos det raske menneske findes 46 kromosomer, der optræder i par dvs. 23 par kromosomer. De 22 par, fra 1 til 22 betegnes med tal og det største par har nr 1 og det mindste nr. 22. Disse kromosomer er ens hos mænd og kvinder. Derudover findes et par kønskromosomer, XX hos kvinden og XY hos manden. Halvdelen af kromosomerne er arvet fra faderen og den anden halvdel fra moderen. Derfor optræder kromosomerne parvis. Søskende har 50% af deres gener til fælles, og karakteristisk for søskende er at de har nogle lighedstegn, men de er aldrig helst ens. . Kun én-æggede tvillinger har præcis samme kromosomer og arveanlæg og vil ligne hinanden næsten fuldstændigt.

Gener knyttet til et bestemt kromosompar kan optræde i forskellige udgaver, således kan et gen på det ene kromosom i et kromosompar være sygt på grund af en mutation og det tilsvarende gen på det andet kromosom være normalt og rask. Når arveanlæggene på denne måde er forskellige, er det undertiden sådan, at det ene dominerer over det andet. Den egenskab , som er bestemt af det dominante arveanlæg er dominerende og det andet arveanlæg kaldes for det vigende (recessivt). Man bruger betegnelsen dominante og recessive gener. Nogle gange er det normale gen dominerende og i andre tilfælde er det vigende normalt.

Dominant arvegang

Tuberøs sclerose er netop en dominant nedarvet sygdom eller syndrom. Her gælder at det syge gen, A, dominerer over det normale gen, a. Det betyder at en person som arver A fra den ene forælder og a fra den anden vil have gensammensætningen Aa og da A dominerer over a vil personen være syg.

Eksempel på arvegang

Hvis en mand har gensammensætningen Aa og får et barn med en kvinde der har gensammensætningen aa (dvs hun ikke har TS) vil hun kun videregive a til sit barn. Manden derimod kan videregive båd A og a. Hvis han videregiver A, vil barnets gensammensætning være Aa og dermed have sygdommen. Hvis manden videregiver a vil barnets gensammensætning blive aa og vil dermed være rask. Det er fuldstændig tilfældigt, hvilke af de to arveanlæg manden vil videregive og derfor er sandsynligheden for at han videregiver det syge arveanlæg 50 % som det fremgår nedenfor.

MandKvinde

AaXaa

Børn

AaAaaaaa

Sygsygraskrask

Har begge forældre den dominerende sygdom vil deres anlæg være Aa. Det betyder at et barn kan få A fra begge forældre og blive AA. Der er til dato ikke fundet en TS patient med denne sammensætning med begge de syge arveanlæg (homozygot). Arvegangen i dette tilfælde vil være

MandKvinde

AaXAa

Børn

AAAaaAaa

Sygsygsygrask

I sådan et tilfælde er der 75% sandsynlighed for at få et sygt barn og 25% sandsynlighed for at få et rask barn.

Mutationer

Ændring fra et normalt arveanlæg til et sygdomsanlæg sker under tiden. Denne hændelse kaldes for en mutation. En mutation kan være nedarvet eller nyopstået. Hos TS er ca 60 % af tilfældene nye mutationer (sporadiske tilfælde), og man regner med at 1 ud af 10.000 til 1 ud af 7.000 danskere har sygdommen. En mutation kan ske enten i ægcellen eller i sædcellen hos fuldstændig raske personer. Hvis mutationen finder sted i en kønscelle (dvs æg- eller sædcelle), der indgår i en befrugtning, vil det kunne give anledning til sygdommen hos barnet. Et barn kan derfor få en sygdom som TS, der skyldes et dominant arveanlæg, selvom ingen af forældrene har den pågældende sygdom.

Hvad er et gen?

Et gen, der sidder på et af kromosomerne, er opbygget af fire kemiske forbindelser der betegnes A,C,T,og G og indgår i DNA-molekylet. Gener hos mennesket og alle andre dyrearter, plantearter med videre er opbygget på samme måde. Det er rækkefølgen af og sammensætningen af de 4 bogstaver, der bestemmer et gen og dets funktion. Man kan f.eks have et gen der består af følgende bogstaver ATTTGCGA og et andet gen der består af CGCGTATT.

Generne er meget stabile og overføres sædvanligvis i fulde kopier fra forældre til børn. Sker der en ændring i antallet eller rækkefølgen af bogstaver, ændres genet og vi har en mutation. Ændring af blot ét bogstav kan være tilstrækkeligt til at genet ikke kan fungere normalt, hvilket et tilfældet ved TS, og giver derfor anledning til TS hos barnet. De enkelte gener har forskellige funktioner, men de fleste gener medvirker til dannelse af proteinstoffer bla. Andet enzymer. Proteinerne udfører cellernes arbejde og nogle proteinstoffer indgår i opbygningen af væv som f.eks musklerne. Enzymer er proteinstoffer der har betydning for stofskiftet, dvs for de processer der er nødvendige for, at organismen kan fungere. Derfor er det vigtigt at disse proteinstoffer fungerer normalt. Ændres et gen vil proteinstoffet der dannes af genet, også blive ændret , og proteinstoffet vil ikke fungere normalt og derved give anledning til sygdommen.

© Dansk Forening for Tuberøs Sclerose